Paa Cuba var det primaert hoens og haner der loeb rundt alle steder der fangede vores opmaerksomhed. Hanerne kunne i hvert fald ikke klokken for de galede hele natten igennem (ikke bare ved solopgang) flere gange maatte vi sove med oerepropper ellers ville vi ikke faa lukket et oeje! Hunde har vaeret til stede i hobetal baade paa Cuba og i Mexico de virker dog alle meget afslappede og venlige og vi er sikre paa at de afspejler folkefaeret her i Central Amerika. Vi sov naermest sammen med broeleaber da vi overnattede i Palenque i vores haengekoejer og ved Uxmal ruinerne var Sara meget fascineret af de mange leguaner.
Vi bliver lige noedt til at at naevne igen at vi har spist saltede graeshopper og drukket Mezcal med en stor fed larve i. mmm...
De mere uheldige moeder har vaeret med kryb og kravl...
Foerste gang var det paa Cuba hvor vi havde foelsket os i en vegetarplatte og havde laenge gaaet og glaedet os til den. Vi guflede i os ind til Sara opdagede at hendes platte ikke helt var vegetarisk - der var nemlig en doed kakelak i hendes ris. Saa mistede vi appetiten lidt.
De naeste to gange var i Mazunte. Den ellers saa skoenne paradis ferieby. En dag ville vi lige ind og slukke toersten med en dejlig friskpresset appelsinjuice:
Den ser god ud ikke!? Det var den ogsaa til vi opdagede at det ikke var appelsinkoed der laa og floed rundt i juicen men smaa levende larver...Endeligt da Sarah sad paa gulvet og pakkede sin store rygsaek var der pludselig noget der killede paa laaret - der sad en lille skorpion! Vi ved stadig ikke om den var giftig, men Sarah rejste sig op i en vaeldig fart, hvilket betoed at skorpionen gaemte sig i tasken igen og det blev Saras job at finde og draebe den. Puha!
Havde skorpionen store klosakse var den højest sandsynlig ikke giftig. Med stor klosakse behøver skorpionen ikke gift.
SvarSletHvor er det da godt, at I har hinanden til at tage de eksotiske (læs KLAMME) dyr!
SvarSlet