Highway to hell

Vi er pt i Cancun, Mexico, og flyver til Los Angeles i morgen og moedes med drengene der. Vi er kede af at det ikke lige er lykkedes os at opdatere bloggen det sidste stykke tid og at de naeste par uger nok ikke bliver meget bedre. Vi skal nok komme efter det!

Nu vil vi drage til landet med de store highways og goere dem usikre :) Vi ses paa den anden side!

Coban, Guatemala

Mandag den 12. marts tog vi til Coban. Vi ville gerne ud til Semuc Champey, der ligger 60-70km herfra, men syntes 7-8timers bustur kun for det ville vaere dumt. Og det var godt vi tog til Coban, for hold op hvor var det en dejlig by.Den var meget stille og rolig med lidt tyske detaljer her og der.

Her er vi paa posthuset for at sende en masse postkort. Kvinden bag disken var saa soed at hjaelpe os med at klistre alle frimaerkerne fast:

Sarah fik repareret sin taske helt gratis:

Vi gik op til en maya kirke paa toppen af en bakke. Udsigten:

Vi tog et lille smut i den nationalpark, der starter inde i byen:

Og der var en flot "groen" soe:

Senere tog vi til et orkide gartneri lige udenfor byen:

Vores meget Guatemalanske guide paa gartneriet:

Vi afsluttede dagen med at tage ud til byens "mall" hvor vi bl.a. koebte sko og gik i bio. Saa forresten verdens ubetingede daarligste film: Jack & Jill. Hvordan den film har faaet saa mange kednte paa rollelisten er et under.
Her er et billede af noget af vores indkoeb:

Tirsdag tog vi til Semuc Champey. Vi svoemmede, hoppede, rutsjede og havde det sjovt her:

Vi havde faaet frokost i en brun pose som vi spiste derude. Her sidder Sarah og glaeder sig til frokost:

Bagefter var vi en tur i Lanquin grotterne:

Onsdag ville vi gerne have haft en shuttle til Flores, men alt var fyldt op. Derfor brugte vi en ekstra dag i Coban paa at tage paa kaffe plantage, faa repereret/rettet toej og faa lavet pedicure.

Vi fik en guided rudtur paa kaffeplantagen:

Og fik en kop frisk kaffe til sidst:

Paa vores hostel boede vi sammen med et amerikansk soeskendepar fra Utah, der var paa spring break. De tilboed at vi kunne bo hos dem hvis vi kom forbi Salt Lake city - vi overvejer stadig tilbuddet, for de var nu meget sjove:

Antigua, Guatemala

Fredag den 9. marts tog vi til den smukke og hyggelige by Antigua. Vi brugte en masse tid paa at gaa rundt i gaderne og nyde stemningen. Her sidder vi i en lille have bag en kirkeruin med en kop kaffe "to go":

Vi noed udsigten til vulkanen Agua, der ligger taet paa byen:

Til frokost spiste vi street food. Sarah fik sin tallerken til 12Q:

Vi hang ud i de hyggelige gader med saelgere og andet godt folk:

Og noed den flotte natur paa trods af det lidt graa vejr:

Loerdag tog vi paa tur op til den aktive vulkan Pacaya. Den er ikke i udbrud, men man kunne riste skumfiduser taet paa toppen.
Paa vej op havde vi udsigt til vulkanerne Agua (i forgrunden), Fuego (i udbrud) samt Acatenango:

Vi kunne ikke komme helt op til toppen af Pacaya, saa tog et billede et godt stykke derfra:

Vi kunne se at Fuego var i udbrud:

Og paa toppen ristede vi skumfiduser i varmen fra vulkanen:

Lago de Atitlan

Soendag den 4. marts koerte Claudia (som jeg boede hos) os til busstationen i Xela. Dette var dog ikke en busstation som vi kender den, men mere et gedemarked med boder, busser og folk overalt. Det hele virkede utrolig forvirrende, men til vores store overraskelse virkede det hele. Vi ville have taget en bus direkte til Panajachel for her at tage en baad til San Marcos la Laguna. Dette kunne dog foerst lade sig at goere om eftermiddagen, saa vi tog en bus til Los Encuentos. Her kunne vi saa skifte bus (2 gange viste det sig) og til sidst ende i Panajachel. Den foerste bustur er den vildeste jeg nogensinde har oplevet. Det kostede 20Q og slog enhver rutsjebanetur jeg nogensinde har taget. Vi korte i en af de gamle chickenbusser (en gammel amerikansk skolebus, der er "pimped" for vildt) og hvor der kunne klemmes tre personer ind paa et saede blev der det. Saa jeg sad bagerst i bussen klemt ind mellem en lokal dreng og mand. Bagerst i bussen er der en doer, der kan aabnes bla.a. naar saelgere stiger paa bussen og hopper af i farten. Denne floej op et par gange paa turen naar chauffoeren tog et vildt sving i bjergene med en fart jeg ikke engang ville turde i en velfungerende lav dansk bil. Vi blev serioest slynget rundt.
Vi kom af en eller anden maerkelig grund helskindede til Los Encuentos og skiftede bus. Her moedte vi saa en hollaender vi foerst havde moedt i San Cristobal (Mexico) 4-5 uger tidligere. Hun var paa vej til Panajachel for at moedes med sine foraeldre.
I Panajachel fandt vi noget at spise og tog en tuk-tuk ned til soeen, der var lige saa flot som vi havde forventet. Vi tog en baad til San Marcos og fandt et utrolig billigt og snusket "hostel" (30Q). Naar jeg her skriver hostel mener jeg egentlig laden paa et meget gammelt og faldefaerdig hus. Her var det opsagt fire senge og mig og Sarah sov i den ene.
Byen San Marcos var en meget speciel af slagsen. Der var nogle faa asfaltveje og ellers bestod den kun af smaa stier med restauranter, hostels og huse omkring:

Vi gik en lille tur ned til soeen og det er slet ikke til at fatte hvor flot der er:

Her sidder jeg paa Restaurant Fe i San Marcos. Byen ligger naermest midt i en skov:

Efter en dag i San Marcos tog vi en baad videre til San Pedro, der er en lidt stoerre by ved Lago de Atitlan. Den foerste dag koebte vi ind paa det lokale marked og lavede laekker aftensmad:

Vi stenede lidt og laeste i lonely Planet (laes shoppede en del):

Og i gaar besteg vi vulkanen San Pedro. Den er 3000m hoej og byen er i 1500m´s hoejde:

Der var en rigtig fin udsigt paa vej op og den blev bare bedre og bedre:

Sarah var lidt i helvede paa vej op, saa her sidder hun ved et af de foerste stop. Vi var 5 paa turen udover vores guide. Et hollandsk par og en tysker, her ses to af de andre sammen med Sarah:

Da vi kom op paa toppen blaeste det ret kraftigt og vi stod midt i en sky. Taenkte at det godt nok var aergerligt hvis vi ikke fik set udsigten. Men pludselig blaeste skyerne vaek og frem dukkede dette vidunder af en udsigt:

JEg sidder lige og nyder udsigten i lae bag en sten:

Paa vej ned var Sarah i sit es som i kan se, men for mig var det den vaerste del for hold op hvor det slider paa knaene. Men vi overlevede begge og det var en helt fantastisk tur.

Quetzaltenango, spansk kursus, Guatemala

 

Saa kom vi til guatemala!

Vi ankom til Quetzaltenango (ogsaa kaldet Xela) loerdag d. 18. februar. Her tog vi to ugers spansk sprogkursus paa skolen Utatlan og imens boede vi hos lokale i "home stays" hvor vi fik morgen-, middags- og aftensmad. Vi fik 5 timers ene-undervisning 5 dage om ugen. Her sidder Sara sammen med sin laere paa skolen

Lidt lektier blev det ogsaa til, selv om vi nu paa ingen maade var haardt belastede hvad hjemmeopgaver angik.

Vi boede ved to forskellige familier - eller rettere Sarah ved en mor Edna og Sara hos hendes datter Claudia. De var naboer saa der var ikke langt mellem os, men vi spiste og sov hver for sig, saa vi fik oevet lidt spansk. Her er Saras vaertinde og en af hendes 3 boern:

Sara boede paa et lille vaerelse oppe paa taget hvor der var skoen udsigt over byen. Her staar hun ved vinduet:

Og her er udsigten i dagslys:

Selve skolegangen var nu kun en lille del af det at vaere i Xela. Skolen arrangerede hver dag aktiviteter som man kunne melde sig til og sammen med de andre studerende havde vi mange skoenne oplevelser. Den foerste uge vi var i byen var der karneval og det skulle selvfoelfgelig opleves i bedste stil med candyfloss og det hele:

Det viste sig dog at der er tradition for at kaste med konfetti, mel og aeg! Vi undgik aegene (Sara kun med noed og naeppe) men mel og koenfetti fik vi i store maengder!

Der er mange vulkaner i omraadet og saa en anden dag gik turen til nogle naturlige saunaer. Det vildeste ved den tur var nu naesten transporten, hvor vi foerst koerte i Chicken Bus (de meget favestraalende og propfyldte lokale busser som der nok skal komme billeder af senere!) og derefter paa ladet af en pick-up truck:

Sjovere end saunaerne var de meget hotte Hotsprings. Der var tre bassiner hvor af det var umuligt at opholde sig i mere end et par sekunder af gangen. Nummer to og tre var en anelse koeligere og skoenne. Omgivelserne var fantastiske, som en amerikaner vi moedte paa turen sagde, var det som taget ud af Jurassic Park med kaempe bregner, vandfald og bjerge til alle sider. Her ligger Sarah og nyder livet:

Saa var der madlavningskursus hvor vi lavede enchiladas og "noget friturestegt dej med sukker" som vi ikke kan huske navnet paa til dessert:

Fredag aften var der faelles aftensmad. Hveranden fredag soergede skolen for maden og hveranden var der "potluck" eller sammenskudsgilde. Vi lavede frikadeller med kartoffelsalat - og vi var saa skuffede da frikadellerne gik som varmt broed for vi havde lidt haabet paa at vi kunne faa lov at spise dem alle sammen selv ;-) Her er Sara med fingrene i farsen:

Til disse spis-sammen-aftner blev der ofte drukket en oel eller to. Meget mere skulle der heller ikke til for at faa en lille fjer paa naar oellene kom i 1L flasker:

Den sidste dag vi var i Xela var der fodboldkamp i byen som skolen ogsaa arrangerede en faelles tur ud til. Hjemmeholdet havde jubilaeum saa der var fest og glade dage. Her ses Xelas fans marchere gemmen byen paa vej til stadion:

Det var lidt af nogle vanvittige fans der havde romerlys og fyrvaerkeri i laessevis under kampen. Der var fantastisk stemning og her sidder vi saa til kampen:

Bagefter var gik vi ud og spiste "street food" ved en af de utallige boder - det var saa laekkert!

Og en lille bytur blev det da ogsaa til med to amerikanere. Her ses Sarah (med hat) og amerikaneren Erin:

En af de foeste dage i Xela fandt vi en fantastisk cafe ved navn Braveria der havde alt hvad hjertet begaerer: Laekker morgenmad, milkshake og smoothies, fantsatiske flotte kager, gode sandwich og naesten bedst af alt vildt hyggelig atmosfaere og en stor sofa man kunne sidde i i timevis og laese en god bog. Det blev vores stamsted og selvom vi fik 3 moltider om dagen hjemme hos vores vaertsfamilier kom vi alligevel til at proeve naesten alt hvad denne vidunder cafe havde at byde paa. Der var flere andre af de studerende paa vores skole der ogsaa blev afhaengige og det var ret hyggeligt at vi flere gange moedte folk vi kendte. Vi afslutter fortaellingen om Xela med et bar billeder fra Braveria: