Lago de Atitlan

Soendag den 4. marts koerte Claudia (som jeg boede hos) os til busstationen i Xela. Dette var dog ikke en busstation som vi kender den, men mere et gedemarked med boder, busser og folk overalt. Det hele virkede utrolig forvirrende, men til vores store overraskelse virkede det hele. Vi ville have taget en bus direkte til Panajachel for her at tage en baad til San Marcos la Laguna. Dette kunne dog foerst lade sig at goere om eftermiddagen, saa vi tog en bus til Los Encuentos. Her kunne vi saa skifte bus (2 gange viste det sig) og til sidst ende i Panajachel. Den foerste bustur er den vildeste jeg nogensinde har oplevet. Det kostede 20Q og slog enhver rutsjebanetur jeg nogensinde har taget. Vi korte i en af de gamle chickenbusser (en gammel amerikansk skolebus, der er "pimped" for vildt) og hvor der kunne klemmes tre personer ind paa et saede blev der det. Saa jeg sad bagerst i bussen klemt ind mellem en lokal dreng og mand. Bagerst i bussen er der en doer, der kan aabnes bla.a. naar saelgere stiger paa bussen og hopper af i farten. Denne floej op et par gange paa turen naar chauffoeren tog et vildt sving i bjergene med en fart jeg ikke engang ville turde i en velfungerende lav dansk bil. Vi blev serioest slynget rundt.
Vi kom af en eller anden maerkelig grund helskindede til Los Encuentos og skiftede bus. Her moedte vi saa en hollaender vi foerst havde moedt i San Cristobal (Mexico) 4-5 uger tidligere. Hun var paa vej til Panajachel for at moedes med sine foraeldre.
I Panajachel fandt vi noget at spise og tog en tuk-tuk ned til soeen, der var lige saa flot som vi havde forventet. Vi tog en baad til San Marcos og fandt et utrolig billigt og snusket "hostel" (30Q). Naar jeg her skriver hostel mener jeg egentlig laden paa et meget gammelt og faldefaerdig hus. Her var det opsagt fire senge og mig og Sarah sov i den ene.
Byen San Marcos var en meget speciel af slagsen. Der var nogle faa asfaltveje og ellers bestod den kun af smaa stier med restauranter, hostels og huse omkring:

Vi gik en lille tur ned til soeen og det er slet ikke til at fatte hvor flot der er:

Her sidder jeg paa Restaurant Fe i San Marcos. Byen ligger naermest midt i en skov:

Efter en dag i San Marcos tog vi en baad videre til San Pedro, der er en lidt stoerre by ved Lago de Atitlan. Den foerste dag koebte vi ind paa det lokale marked og lavede laekker aftensmad:

Vi stenede lidt og laeste i lonely Planet (laes shoppede en del):

Og i gaar besteg vi vulkanen San Pedro. Den er 3000m hoej og byen er i 1500m´s hoejde:

Der var en rigtig fin udsigt paa vej op og den blev bare bedre og bedre:

Sarah var lidt i helvede paa vej op, saa her sidder hun ved et af de foerste stop. Vi var 5 paa turen udover vores guide. Et hollandsk par og en tysker, her ses to af de andre sammen med Sarah:

Da vi kom op paa toppen blaeste det ret kraftigt og vi stod midt i en sky. Taenkte at det godt nok var aergerligt hvis vi ikke fik set udsigten. Men pludselig blaeste skyerne vaek og frem dukkede dette vidunder af en udsigt:

JEg sidder lige og nyder udsigten i lae bag en sten:

Paa vej ned var Sarah i sit es som i kan se, men for mig var det den vaerste del for hold op hvor det slider paa knaene. Men vi overlevede begge og det var en helt fantastisk tur.