torsdag den 14. juni 2012

Boston, Massechusetts, USA

Vi brugte et par dage i Boston og det er virkelig en lækker by. Den første dag (dagen efter vi ankom) tog vi rundt i byen og så det meste.
Vi gik rundt i de hyggelige gader i North end, en en fin park der dækkede over en motorvej nedenunder og gik igennem det vildt dyre og prestigefyldte (samt hyggelige) kvarter hvor politikerne bor og the Capitol ligger. Vi stoppede i Boston Common og spiste medbragt frokost:


Sarah på gademarked hvor vi købte blåbær og jordbær.

Mig i Boston Common.

Én af de mange hyggelige gader i politikerkvarteret.

Derefter kiggede vi på finde huse på Commonworth st. og kiggede på butikker og spiste is på Newbury st. (eller også hed den Mulbury). Vi gik forbi det offentlige bibliotek, shoppede i et stort center med "skywalks" fra bygning til bygning og sluttee dagen af med at se "the mother church" for bevægelsen "christian science". Alt i alt en rigtig hyggelig dag.

Ben & Jerry's.

Bostons offentlige bibliotek.

Bibliotekets læsesal.

Og gårdhaven.

"The Mother church".


Dagen efter havde vi planer om at se Harvard og MIT, men det stod ned i stænger hele dagen, så vi besluttede os for at tage en slapper og lade op til vores travle uge i New York.

tirsdag den 12. juni 2012

USA Roadtrip


Her har i lige nogle google billeder af vores roadtrip i USA.
Ifølge google maps er denne tur 7900 mil og vil tage 5 dage og 19 timer at køre, men tror nærmere vi har kørt noget der ligner 11-12000 mil.


Og i brudstykker for bedre detaljer:


torsdag den 31. maj 2012

York, Maine

Marta som vi boede hos i Chicago har en tante i York, Maine, så da vi fortalte at vi havde planer om at tage til Boston (kun en times kørsel fra York) spurgte hun hende om vi ikke kunne komme forbi og overnatte en nat. På den måde kunne vi lidt af det skønne kystområde og Martas tante Carol og hendes mand Mark tog imod os med åbne arme.

Vi ankom torsdag d. 30. maj ved frokost tid og blev lidt forvirrede, da der holdt en anden bil i indkørslen, hvorfra der kom en dame ud og så lige så meget mærkeligt og uforstående på os. Det viste sig at Carol skulle have en dame-frokost med tre af hendes veninder og havde ikke fortalt nogen parter at den anden skulle komme fordi hun var sikker på at vi så af høflighed ville være ankommet på at andet tidspunkt. Hun havde helt ret. Men hold da op en hyggelig og lækker frokost det blev. Det var nogle festlige kvinder der forstod at få sig et godt grin.

Carol sørgede for at vores eftermiddag var godt besat og udstyrede os med kort og rutebeskrivelser så vi kunne tage rundt i lokalområdet og se alle seværdighederne.
Første stop var en lille gå tur langs vandet.


Det lignede lidt Bornholm med alle klipperne. Desværre var vejret ikke helt perfekt, men det var faktisk ret dejligt efter de glohede dage i Washington D.C.

Vi stoppede ved et sted hvor klipperne veg tilbage og gav plads til en sandstrand, og vi var lige ude og dyppe tæerne i Atlanterhavet.



Næste stop var Yorks lille fine fyrtårn.

Vi tullede lidt rundt i en hyggelig lille by og kom ind et sted hvor de lavede Salt Water Taffy. Mmm det var lækkert!

Eftermiddagen gik alt for hurtigt og omkring kl 7 vendte vi hjem igen. Værelset vi blev tildelt i det ydderst fine hjem var absolut det flotteste værelse vi har boet i på denne tur. Aftensmaden blev serveret da Mark vendte hjem fra arbejde omkring kl 8 om aftenen. Han er læge og havde i dag (d. 31/5) sin sidste arbejdsdag inden han blev pensioneret. Det var super lækkert med et hjemmelavet moltid - vi blev totalt forkælede!



Næste morgen var morgenmaden klar til os da vi kom ned. Inden vi spiste fik vi lige et billede sammen med Carol ude på deres terresse. Imellem os står den buket blomster som vi havde taget med som tak for at vi måtte sove hos dem en nat.



Inden vi tog videre gik vi en lille tur sammen med Carol. Hun tog os med ud på "The Wrigly Bridge" som kan ses på billedet nedenunder og videre til hospitalet hvor Mark arbejder.


På hospitalets vægge var der malet billeder over alt. En kunstner var blevet ansat og det havde taget hende et år at blive færdig. Det var alle mulige sjove ting der var malet. Mange steder blomster eller en blå himmel. I hjørner hvor børn legede var der dyr eller andre sjove ting... og elevatorne var et helt kapitel for sig:

Elevator liftballon


Elevator U-båd

Gåturen sluttede foran huset igen og her er et billede af os inden vi kører videre - tilbage syd på mod Boston.


Carol lod os dog ikke tage den direkte rute til Boston men anbefalede os en alternativ rute hvor vi kom igennem forskellige hyggelig småbyer og hen til et fantastisk bageri ved navn When Pigs Fly:




Her sidder vi os spiser frokost ved stranden mens mågen ser misundeligt på.


Vi nåede til Boston ve 15 tiden og vi har lige tjekket ind på vores hostel og Sara sidder lige nu og læser A Thousand Splendid Suns i sofaen ved siden af mig mens jeg laver dette indlæg. De næste dage skal vi udforske Boston og søndag tager vi videre til turens sidste destination: New York!

Yale University, New Haven, Connecticut

Tirsdag d. 29. maj stod vi tidligt op, sagde farvel til Washington D.C.  og satte kursen mod Yale University, så vi kunne være der kl. 2 til en cambus rundvisning. Vi nåede det lige præcis takket være en fri parkeringsplads lige foran deres visitor center.

Her er den gamle campus - der hvor Rory Gilmore slår sine folder.


Her står vores guide og fortæller om USA's første spion, som naturligvis havde gået på Yale. Han skulle under The Revolutionary Wars (1775–1783) udspionere englænderne, men formåede den første aften på sin mission at drikke sig fuld og afsløre sig selv - ups ups! Han blev henrettet kort efter men udtalte inden sin død de berømte ord: "I regret I have but one life to give for my country."



Så er der selvfølgelig lige det lille tvist at da CIA blev grundlagt i 1947 ville de gerne have statuen af USA's første spion, men Yale ville ikke give afkald på den, så i nattens mulm og mørke sneg CIA agenter sig ind (rygtet siger at de klatrede over murene i bedste mission impossible stil) og tog et aftryk af statuen så de kunne lave en eksakt kopi. De skulle bare lige have vidst at statuen faktisk slet ikke er af USA's første spion for da statuen blev lavet var han jo for længst død og ingen vidste hvordan han så ud, så i stedet blev alle drenge på universitetet i det herrens år 1826 stillet op på række og den dreng der havde den mest majestetiske og patriotiske holdning fik lov til at stå model til statuen.
Så fik i lige den lille historie med :)

Her rører jeg lige ved den første præsident (hvad vi ville kalde en rektor) af Yale University's fod for at få lidt ekstra held og lykke med på vejen. Han har nemlig en heldig tå!



Det vildt imponerende tårn, som man altid ser billeder af. Det var desværre ved at blive renoveret, så vi kunne ikke komme indenfor.


Arkitekten der designede tårnet havde en drøm om at bygge en katedral, men Yale, der er en sekulær skole, ville ikke have religiøse bygninger på sin campus. Derfor lavede arkitekten en Kirke for Viden: Et bibliotek. Så hovedbiblioteket på Yale en kæmpe flot bygning med alt hvad der hører sig en katedral til. Her er et billede indefra:


Et andet bibliotek hvor Yale opbevarer alle de ældste og mest kostbare bøger. De er alle i klimakontrollerede rum får at bevare dem bedst muligt. Den ældste bog var en Gutenberg Bibel!



Vægene på dette bibliotek var lavet af marmor, så solens skadelige UV-stråler ikke når ind til bøgerne med et blødere lys stadig slipper igennem. Det var ret inponerende!



Efter turen var afsluttet gik vi selv lidt rundt på Campus. Her er at billede af en af de hyggelige gader med en Yale shuttlebus - og se, der er et billede af Yales maskot Handsome Dan i bagruden. 



Vi fandt fysik instituttet og det var faktisk i en ret pæn bygning. (Jeg ved ikke hvorfor men fysik synes altid at have til huse i de ældste og grimmeste bygninger, dette her er en undtagelse).



Lige endnu en fin Yale bygning:



Og så er amerikanerne bare lidt mærkelige... Deres skiltning er aldrig helt til at finde ud af men denne her er være end de fleste... No standig?? What?

Washington D.C., USA


På vej til Washington D:C. kom vi forbi en bod der solgte jordbær ude på landet. Mums de var gode:



DA vi ankom til D.C. tjekkede vi ind på vores hostel i området "Adams Morgan". Det var lidt et hipster/gå i byen sted med restauranter, barer og butikker. Det var et vildt lækkert område:


Vi brugte dagen på at gå rundt og se området:


Og til aften tog vi os sen lille én. Her ses Sarah med en lille drink:


Søndag ville vi lege rigtige turister, så vi købte billet til en hop on/off turistbus. Der var dog en masse ændringer i ruterne pga. memorial day, så vi fik også gået en del.
HEr ses D.C.'s største katedral:


Obama var desværre ikke hjemm, så ham fik vi ikke hilst på. Men vi så hans hus:



Lincolm tilgengæld er altid hjemme, så ham var vi oppe og hilse på:


Og derfra kunne man se hen til Washington monumentet. Detr skulle egentlig være vand i bassinet foran, men de var vist igang med en lille renovation:


PÅ vej ned til "The Capitol" for vi næsten vild inde i "korean war memorial":


Vi sluttede af med "the Capitol":



Og gik igennem "Chinatown":



Om aftenen tog vi over til en couchsurfer vi kunne bo hos de næste to nætter. Han var meget venlig men efter vores mening også ret selvoptaget og snævertsynet. Vi ville have været i biografen om aftenen og set "Avengers", i stedet brugte vi afenen på at snakke med ham (aka. han snakkede, vi faldt næsten i søvn). Så har vi også oplevet det.

Mandag blev bl.a. brugt i den hyggelige bydel Georgetown med en cupcake. Mums:


Vi tog en ekstra tur med vores turistbus:


Tog på et af de gratis Smithsonian museer. Air and space museum:






Derefter tog vi metroen ud til en kæmpe kunstudstilling der hed Artomatic, som vi havde fået anbefalet af ekspedienten i en butik. Da vi kom derud viste det sig dog at været lukket mandag og tirsdag. Så i stedet tog vi tilbage til Rockville og tog i biografen og så "Avengers" (inviterede vores vært med). Den var action pakket og virkelig udnerholdende. Var dog meget skuffet over at Bruce Banner ikke blev spillet af haps-lapsen Edward Norton :-( Men en meget god film.