torsdag den 31. maj 2012

Yale University, New Haven, Connecticut

Tirsdag d. 29. maj stod vi tidligt op, sagde farvel til Washington D.C.  og satte kursen mod Yale University, så vi kunne være der kl. 2 til en cambus rundvisning. Vi nåede det lige præcis takket være en fri parkeringsplads lige foran deres visitor center.

Her er den gamle campus - der hvor Rory Gilmore slår sine folder.


Her står vores guide og fortæller om USA's første spion, som naturligvis havde gået på Yale. Han skulle under The Revolutionary Wars (1775–1783) udspionere englænderne, men formåede den første aften på sin mission at drikke sig fuld og afsløre sig selv - ups ups! Han blev henrettet kort efter men udtalte inden sin død de berømte ord: "I regret I have but one life to give for my country."



Så er der selvfølgelig lige det lille tvist at da CIA blev grundlagt i 1947 ville de gerne have statuen af USA's første spion, men Yale ville ikke give afkald på den, så i nattens mulm og mørke sneg CIA agenter sig ind (rygtet siger at de klatrede over murene i bedste mission impossible stil) og tog et aftryk af statuen så de kunne lave en eksakt kopi. De skulle bare lige have vidst at statuen faktisk slet ikke er af USA's første spion for da statuen blev lavet var han jo for længst død og ingen vidste hvordan han så ud, så i stedet blev alle drenge på universitetet i det herrens år 1826 stillet op på række og den dreng der havde den mest majestetiske og patriotiske holdning fik lov til at stå model til statuen.
Så fik i lige den lille historie med :)

Her rører jeg lige ved den første præsident (hvad vi ville kalde en rektor) af Yale University's fod for at få lidt ekstra held og lykke med på vejen. Han har nemlig en heldig tå!



Det vildt imponerende tårn, som man altid ser billeder af. Det var desværre ved at blive renoveret, så vi kunne ikke komme indenfor.


Arkitekten der designede tårnet havde en drøm om at bygge en katedral, men Yale, der er en sekulær skole, ville ikke have religiøse bygninger på sin campus. Derfor lavede arkitekten en Kirke for Viden: Et bibliotek. Så hovedbiblioteket på Yale en kæmpe flot bygning med alt hvad der hører sig en katedral til. Her er et billede indefra:


Et andet bibliotek hvor Yale opbevarer alle de ældste og mest kostbare bøger. De er alle i klimakontrollerede rum får at bevare dem bedst muligt. Den ældste bog var en Gutenberg Bibel!



Vægene på dette bibliotek var lavet af marmor, så solens skadelige UV-stråler ikke når ind til bøgerne med et blødere lys stadig slipper igennem. Det var ret inponerende!



Efter turen var afsluttet gik vi selv lidt rundt på Campus. Her er at billede af en af de hyggelige gader med en Yale shuttlebus - og se, der er et billede af Yales maskot Handsome Dan i bagruden. 



Vi fandt fysik instituttet og det var faktisk i en ret pæn bygning. (Jeg ved ikke hvorfor men fysik synes altid at have til huse i de ældste og grimmeste bygninger, dette her er en undtagelse).



Lige endnu en fin Yale bygning:



Og så er amerikanerne bare lidt mærkelige... Deres skiltning er aldrig helt til at finde ud af men denne her er være end de fleste... No standig?? What?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar