torsdag den 31. maj 2012

York, Maine

Marta som vi boede hos i Chicago har en tante i York, Maine, så da vi fortalte at vi havde planer om at tage til Boston (kun en times kørsel fra York) spurgte hun hende om vi ikke kunne komme forbi og overnatte en nat. På den måde kunne vi lidt af det skønne kystområde og Martas tante Carol og hendes mand Mark tog imod os med åbne arme.

Vi ankom torsdag d. 30. maj ved frokost tid og blev lidt forvirrede, da der holdt en anden bil i indkørslen, hvorfra der kom en dame ud og så lige så meget mærkeligt og uforstående på os. Det viste sig at Carol skulle have en dame-frokost med tre af hendes veninder og havde ikke fortalt nogen parter at den anden skulle komme fordi hun var sikker på at vi så af høflighed ville være ankommet på at andet tidspunkt. Hun havde helt ret. Men hold da op en hyggelig og lækker frokost det blev. Det var nogle festlige kvinder der forstod at få sig et godt grin.

Carol sørgede for at vores eftermiddag var godt besat og udstyrede os med kort og rutebeskrivelser så vi kunne tage rundt i lokalområdet og se alle seværdighederne.
Første stop var en lille gå tur langs vandet.


Det lignede lidt Bornholm med alle klipperne. Desværre var vejret ikke helt perfekt, men det var faktisk ret dejligt efter de glohede dage i Washington D.C.

Vi stoppede ved et sted hvor klipperne veg tilbage og gav plads til en sandstrand, og vi var lige ude og dyppe tæerne i Atlanterhavet.



Næste stop var Yorks lille fine fyrtårn.

Vi tullede lidt rundt i en hyggelig lille by og kom ind et sted hvor de lavede Salt Water Taffy. Mmm det var lækkert!

Eftermiddagen gik alt for hurtigt og omkring kl 7 vendte vi hjem igen. Værelset vi blev tildelt i det ydderst fine hjem var absolut det flotteste værelse vi har boet i på denne tur. Aftensmaden blev serveret da Mark vendte hjem fra arbejde omkring kl 8 om aftenen. Han er læge og havde i dag (d. 31/5) sin sidste arbejdsdag inden han blev pensioneret. Det var super lækkert med et hjemmelavet moltid - vi blev totalt forkælede!



Næste morgen var morgenmaden klar til os da vi kom ned. Inden vi spiste fik vi lige et billede sammen med Carol ude på deres terresse. Imellem os står den buket blomster som vi havde taget med som tak for at vi måtte sove hos dem en nat.



Inden vi tog videre gik vi en lille tur sammen med Carol. Hun tog os med ud på "The Wrigly Bridge" som kan ses på billedet nedenunder og videre til hospitalet hvor Mark arbejder.


På hospitalets vægge var der malet billeder over alt. En kunstner var blevet ansat og det havde taget hende et år at blive færdig. Det var alle mulige sjove ting der var malet. Mange steder blomster eller en blå himmel. I hjørner hvor børn legede var der dyr eller andre sjove ting... og elevatorne var et helt kapitel for sig:

Elevator liftballon


Elevator U-båd

Gåturen sluttede foran huset igen og her er et billede af os inden vi kører videre - tilbage syd på mod Boston.


Carol lod os dog ikke tage den direkte rute til Boston men anbefalede os en alternativ rute hvor vi kom igennem forskellige hyggelig småbyer og hen til et fantastisk bageri ved navn When Pigs Fly:




Her sidder vi os spiser frokost ved stranden mens mågen ser misundeligt på.


Vi nåede til Boston ve 15 tiden og vi har lige tjekket ind på vores hostel og Sara sidder lige nu og læser A Thousand Splendid Suns i sofaen ved siden af mig mens jeg laver dette indlæg. De næste dage skal vi udforske Boston og søndag tager vi videre til turens sidste destination: New York!

1 kommentar: