onsdag den 23. maj 2012

Amish country, Indiana

Mandag d. 14. maj kørte vi fra Chicargo mod den lille by Shipshewana i det nordlige Indiana hvor en stor del af befolkningen er Amish. Vi tog på en lille cafe og spiste frokost og da vi kom ind stod der så det her par i tøj fra 1800-tallet, manden med fuldskæg (med undtagelse af overskæg) og konen med kyse, forklæde og det hele. Det var så syrealistisk men alle omkring os så ud som om det var det mest almindelig i verden. Der var også flere af kvinderne i køkkenet på den lille cafe som bar kyser og lange kjoler.
Da vi fortsatte vores færd kom vi ud i det mest idylliske land område og der kom flere og flere hestevogne på vejen - hvori der selvfølgelig var mennesker i samme påklædning. Vi slog også vejen forbi en lille gårdbutik hvor vi snakkede lidt med ejeren. Han talte fuldstændigt flydende engelsk, men når han lige skulle råbe et eller andet ud til baglokalet foregik det på "Pennsylvania Dutch" en gammel form for tysk som nu kun bliver talt blandt Armish people.
Vi tog på et lille museum og fandt ud af at menonite kirken (som vi var i i Chicago) og armish stammer fra de samme rødder, men har udviklet sig forskelligt.
De talte meget om at "bygge stakitter" om deres lille samfund og at grunden til at de klæder sig så gammeldags er at de på den måde skiller sig ud fra mængden. De går i skole til 8 klasse, men ikke mere. De forsøger at leve så simpelt som muligt så de på den måde kan være ydmyge og gudstro. Her er et billede fra museumet af deres tøj. 


Og selvfølgelig lige en lille hestevogn.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar