mandag den 21. maj 2012

Chicago, Illinois, USA



Dagen efter koncerten satte vi kursen mod Chicago. Vi havde egentlig regnet med det ville være en lille smuttur og vi kunne nå ned og se lidt mere af Minneapolis midtby, men det viste sig at være en 7(!) timers køretur. Vi ankom derfor onsdag aften og blev modtaget af Marta (kusine til Drew vi mødte i Guatemala) og blev indlogeret på hendes søsters værelse i deres fælles lejlighed.

Torsdag blev brugt i downtown Chicago:


Vi så "the bean" i Millenium Park:


Og os selv i bønnen:


Vi besøgte Chicago cultural central hvor vi så en gratis jazz koncert for børn (med en masse børn), så en udstilling der mest handlede om skeletter og død (det mindede os om mexico - de har også noget for skeletter) og kiggede på bygningens fantastiske arkitektur og skønne udsigt ud til Millenium Park.
Vi havde fået anbefalet en pizza-restaurant af Marta (sammen med en masse andre ting vi kunne bruge dagen på) fordi Chicago er hjemsted for deep dish pizza. Jeg regnede med det ville være som en dansk deep pan pizza, men det var det ikke helt. Dette var nærmere en form for dansk tærte men i stedet for æggefyld brugte de her ost. Den var fantastisk:


Efter den lækre frokost (hvor vi fik resten med i en doggybag som altid her i USA) gik vi ned af "the magnificient mile", der er fyldt med butikker. Vi endte op ved John Hancock bygningen og tog en tur på bar på 96ende(!!!!!) etage. De havde en rimelig god udsigt og prøvede at være meget fine, så vi fik skam også en reprimante, da vi kaldte det en bar og ikke en lounge. Hehe
Her er lige et billede af vores peach cosmo med udsigten over Chicago i baggrunden:


Og her er så os og udsigten fra kvindetoilettet:


Aftenen stod i teaterets tegn. Improv og comedy er stort i Chicago, så vi gik ind og så et teater stykke med comedy og improvisation inkluderet. Det var et vildt imponerende og sjovt stykke og vi kan måske aldrig tage improv seriøst efter det. Men det var alle pengene værd.
Sarah inden stykkets start ved vores lille runde bord lige foran scenen (totalt som i comedy):


Fredag blev brugt i Hyde Park og Wicker park kvartererne. Hyde Park ligger i et område med overvejende afroamerikanere, så da vi tog subwayen var det sjovt at se hvordan alle de hvide stod af toget og blev skiftet ud af sorte omkring centrum. I Hyde Park ligger University of Chicago og nogle utrolig hyggelige og eftertragetede gader med masser af træer (så her var bøtten vendt igen). Vi gik rundt om nød atmosfæresn med alle de nyudsprungne træer og lagde os på en plæne i universitetsparken, læste en bog og nød det gode vejr. Inden da nåede vi dog at se stedet hvor Enrico Fermi lavede den første kontrollerde kernereaktion og se fysik-bygningerne udefra (da der på døren stod vi ville blive meldt til politiet hvir vi trespass'ede - vi tog dog lige et smugkig ind af døren). Efter hygge i parken tog vi over til en café/restaurant Marta havde anbefalet os og fik de lækreste sandwich - min var med kalkun og tranebær. Mums.
Vi tog tilbage til byen og stod af ved Wicker Park, der skulle være et rigtig hipster kvarter. Det var et virkelig hyggeligt og meget ungt sted. Der var masser af små butikker og barer og cykler i alle udstillingsvinduer.

På stedet for den første kontrollerede kernereation står denne  skulptur.





Aftenen blev brugt i den nærliggende biograf sammen med Marta og hendes søster og "The Hunger Games".

Lørdag regnede og blæste det, så vi tog en tur på museum. Det blev til Chicago Field Museum i selskab med en masse udstoppede dyr, mumier og dinasauere. Det var virkelig sejt!




Mig og min gode ven Sue:






Vi brugte det meste af dagen på museet og da vi kom tilbage til Logan square (hvor Marta bor) gik vi på den hyggeligste kaffebar med sofaer. Jeg fik en meget mærkelig sodavand, mener de kaldte den fransk (eller italiensk) hvilket betød jeg fik en rasberry sodavand med fløde på. Ja, fløde, som i det der ligger ovenpå mælk. Meget mærkeligt, men det smagte nu udemærket. Her sidder Sarah på kaffebaren og er opslugt i en bog:


Hvad tror i vi lavede søndag? Nogle bud?

Hmm, man skulle nærmest tro vi var blevet religiøse, men vi er vist mere reli-curious (get the Butters reference?). Så ja, vi var i kirke... Tredje søndag i træk. Marta skulle i en mennonite kirke og høre en af hendes venner holde tale, så vi tog med. Det var faktisk en ret spændende formiddag med gode taler, folk der sang utrolig godt og gode holdninger til homoseksualitet. Derudover var alle utrolig imødekommende og kom og sagde hej til os og spurgte hvos vi var fra og hvad vi lavede der (på den gode måde). Hvis de havde udeladt alt gud og jesus snakken kunne det jo være et helt rart sted at være...

Efter kirken tog vi med Marta og hendes veninder til West Chicago (lidt hårdt kvarter) og spiste frokost på en diner ejet af en kvinde. Maden var ikke noget at råbe hurra for, men det var utrolig hyggeligt.
Bagefter kørte Marta os ned i byen så vi kunne nyde den sidste dag i Chicago med en arkitektur bådtur på Chicago floden:





1 kommentar:

  1. Den der dinosaur der
    Citat Tina: "Den er fandme uhyggelig, maaaan!"

    SvarSlet