onsdag den 23. maj 2012

Nashville, Tennessee

Vores næste mål var Nashville, Tennessee, men inden vi nåede så langt gjorde vi et lille stop i Elizabethtown, hvor vi havde booket et motelværelse i to nætter. Vi ville nemlig have os en stille og rolig dag, hvor vi ikke skulle bekymre os om andet end at få ordnet lidt praktiske ting på internettet så som at komme up to date med bloggen her og ellers bare slappe af og se serier på computeren. Vi havde glædet os lidt til denne dag... Det viste sig bare at internettet på dette motel var så elendigt at det på ingen måde kunne lade sig gøre hverken at uploade billeder eller at downloade serier :( 
Vi måtte altså nøjes med at læse bøger og spise junk, hvilket da heller ikke er værst... med mindre man vælger at købe White Castle. Det er det mest forfærdelige vi nogensinde har smagt! Tog en bid hver og resten røg lige lukt i skraldespanden. Føj da!


Nå dagen efter vores lidt mislykkede afslapningsdag ankom vi onsdag d. 16. maj til Nashville. Vi indlogerede os på et super hyggeligt hostel med den skønneste hippi-vibe. Det var faktisk nærmere en musik-camp for der sad mennesker og jammede på guitarer i alle hjørner, skønt!

Den første dag i Nashville brugte vi på at se Country Music Museum and Hall of Fame. Det var interessant med en historisk gennemgang af country musikkens historie helt tilbage fra starten af 1900-tallet hvor et af de eneste instrumenter der blev brugt var violinen (på engelske: fiddle) og hele vejen op til i dag. Vi så en masse seje country kostumer og pimpede guitarer samt Elvis Presleys guldfarvede bil med sygt luksus interiør.
Her er lige Elvis og Johnny Cash's platter fra The Hall of Fame:





Hovedgaden i Nashville ligner en lille udgave af Las Vegas.  Der er neonskilte over det hele og barer med livemusik over alt.


Så vi skulle da lige ind og have os en lille øl og høre lidt musik efter sådan en lang eftermiddag tilbragt på museum.


Dagen efter tog vi igen på museum men denne gang en noget anden slags. Ca. 10 mil udenfor Nashville ligger en gammel bomuldsplantage ved navn the Hermitage hvor USA's  7. præsident Andrew Jackson boede i starten af 1800-tallet og havde op til 150 sorte slaver til at arbejde for ham. Det var virkelig spændende at se. Her er et billede af huset hvor Andrew Jackson og hans familie boede



Her er jeg mens jeg går rundt i deres have. Vi have en audio-guided tur - derfor hørertelefoner.


Da vi kom tilbage til Nashville gik vi os en tur på Vanderbilt University campus. Det var dog noget tomt, for de studerende på Collage her i USA har allerede fået sommerferie. Vi lage derfor turen forbi et gammel Soda Shop der har været der siden 1939. Den havde den perfekte gamle diner stil og deres milkshakes var "to die for"!


Om aftenen tog vi igen ned til midtbyen for at suge lidt mere stemning og høre lidt mere country. Vi gik fra bar til bar - fra live music til live music og sluttede af her:


Med skøn counrty - violin og det hele.



Endda en forsanger der gerne vil have kys på kinden!


2 kommentarer: