Salt Lake City, Utah, USA (del 2)

Lørdag d. 28. april tog Blake, Lauren og deres lillebror Kyle os med ud og klatre = rock climbing. De var alle nærmest blevet født med klatresko på og deres far havde taget dem med ud i bjergene og klatre fra fire års alderen. Blake klatrede først op for at føre et reb op så han kunne sikre Sara og mig mens vi klatrede.

Imens sad og nød det dejlige vejr og så imponeret til mens han som en anden spiderman klatrede på af klippevægen.

Sara blev den første der af os to der tog turen op.

Derefter blev det mig (Sarah)

Sara var så vild med det at hun lige skulle have en klatretur mere. Vi kom ca. halvejs op hvilket vil sige at vi var ca 10-15 m over jorden, hvilket jeg synes er ganske udemærket klaret af sådan et par førstegangs klatre fom os!
Jeg blev senere utroligt taknemmelig for at jeg ikke tog en tur nummer to for i løbet af aftenen fik jeg utroligt ondt i ryggen. Det må have lykkedes mig at forstrække eller overanstrenge nogle muskler, for næste dag kunne jeg næsten ikke bevæge mig og i to dage måtte jeg leve på smærtestillende for at kunne fungere. Altså altså!

Efter klatringen tog vi en lille gå tur rundt i de fantastiske omgivelser.

Vi sluttede vores lørdag-formiddagstur af med at køre op til et skiområde der ligger 20 min uden for Salt Lake City, bare lige for at kigge. Det skulle være et af de bedste ski-områder i USA.

Blake, Lauren, Sarah og Sara

Da vi kom tilbage til huset var der rigtig amerikans frokost: Sandwich! Køkkenbordet blev lavet om til en lille sandwich fabrik og så måtte man ellers bare tage for sig. Det var nu slet ikke dårligt, selvom det jo selvfølgelig ikke slår rugbrød, som vi i den grad er begyndt at savne.

Sara og jeg var godt brugte efter morgenens strabadser og brugte derfor eftermiddagen i familiens lille have, hvor vi nød det dejlige vejr. Jeg kom dog lidt i kambolage med deres liggestole som jeg ikke helt kunne greje hvordan fungerede. 

Vi spiste aftensmad med famillien. Skønt med et hjemmelavet moltid!

Om aftenen blev vi inviteret med ud og se Ryan spille en barsketball kamp. Han skulle spille på en high school ikke så langt væk. Her er et billede fra parkeringspladsen udenfor. Synes det ser så fint ud med solnedgang overbjergene.

Barsketball kampen, der desværre aldrig blev spændende - Ryans hold tabte stort, i en af de mange sportshaller som high schoolen indeholder.

Næste dag var søndag d. 29. april og det var her vi skulle ind og se koret The Spoken Word synge. Det var super fascierende og det blev optaget og sendt live ud i verden, så der var en halv time hvor vi skulle være MEGET stille.

Vi fik lov til at tage med i kirke og høre en af Blake og Laurens veninder tale - hun var lige kommet hjem fra hendes 18 måneder lange udsendelse som missionær og dette var hendes "velkommen hjem tale". Hun var meget rørt og det var egentlig ret spændende, men reste var vidst mere interessant for mormoner end for os. Havde lidt svært ved at holde koncentrationen i de lange meget stille pauser hvor nadver blev delt rundt. Eftermiddagen blev igen brugt i haven. Denne gang sammen med Lauren og vi snakkede om alt fra Gossip Girl og How I Met Your Mother til ægteskaber og forventinger til piger i forskellige religioner.
Om aftenen måtte både Blake og Lauren tage tilbage til deres respektive hjem, men Sara og jeg fik lov til at overnatte endnu en nat. Blake og Laurens forældre Dan og Shelly hjalp os med at planlægge de næste par dage af vores tur, så vi var sikre på at komme igennem de smukkeste naturområder på vores vej og vi snakkede en del med Shelly som havde besøgt Danmark nogle år tilbage.

Inden vi tog afsted mandag morgen fik vi taget dette billede uden for deres hus.

Sara, Shelly og Sarah

Det har virkelig været nogle skønne og lærerige dage. Inden Blake sagde farvel gav han os The Book of Mormon, som vi siden har læst en del i på vores lange køreturer. Spændende læsning, yea!

Dear Blake and Lauren - and all of the DeVries family. 

Thank you so much for inviting us into your home and showing us all Salt Lake City has to offer. We really had an incredible weekend that will stand out in our memory of this trip. Thank you for being patient with us when questions about your religion and costumes wouldn't stop tumbling out.

We wish you all the best and are looking forward to seeing you soon in Denmark!

Figur fra Hawii, der hang i Blakes forrude.