mandag den 30. april 2012

Portland, Oregon, USA

I Portland have vi vores første Couch Surfing-oplevelse. Vi boede ca. 6 miles uden for Portland i et hus som blev delt af 6 studerende. Hende vi havde været i kontakt med over couch surfing hjemmesiden var til en koncert den aften vi ankom så Sushi-fyren tog i mod os. Ja, vi har lidt problemer med at huske navnene på alle de mennesker vi møder, så de får tit navne så som "Sushi-fyren" eller "den virkelig venlige svensker" mm.
Sushi-fyren skulle sjovt nok til at lave sushi lige da vi ankom og tilbød os at vi kunne spise med, så vi brugte den første aften på at spise lækker mad og se en meget stenet men sød iransk film om børn og deres sko.

Dagen efter to vi ud for at udforske Portland. Vi havde hørt at Portland var kendt for dens "food-carts" som mere eller mindre er pølsevogne, der serverer alt andet end pølser. Der er store pladser rundt omkring i byen som der fyldt med disse vogne. Vi valgte at spise Thailandsk mad den første dag.

Derefter gik vi i USA's største uafhængige bogbutik her sidder vi og ser på strømmen af mennesker uden for i butikkens lille cafe og nyder en varm kop kaffe.

Vi fortsatte turen med at gå rundt i byens Pearl District som er et gammelt lagerbygnings område som nu er blevet lavet om til et hipt område med masser af butikker, cafeer og restauranter. Det vi gerne ville finde var dog et af de mange micro bryggerier som vi havde hørt har hjemme i Portland. Det endte med at vi måtte spørge en tilfældig forbipasserende om vej for vi kunne ikke selv lokalisere nogen bryggerier. Han pejede os i retning af det lille hyggelige værtshus Tugboat som havde deres egene øl, så der brugte vi de næste timer med at drikke øl og spille brædtspil.

Da vi havde siddet der et par timer kom den eneste person vi kendte i Portland, Sushi-fyren, tilfældigt ind på værtshuset og får øje på os. Så han joinede os til anden runde af spillet. Det var hyggeligt.
Om aftenen da vi var kommet tilbage til huset inviterede 3 af husets beboere os med ud på et andet værtshus der godt nok ikke havde sine egne øl men mange øl fra microbryggereierne i området. Husets beborer gik meget op i øl og bryggede selv en del øl, så vi var ude med eksperterne og fik smagt en masse god øl den dag!

Dagen efter tog vi igen ind til Portland og spiste mad fra food carts. Denne gang fik Sara Falaffel og jeg fik Polsk gullash.


Desværre var vejret ikke med os - det regner meget i Portland - så vi bestemte os hurtigt for at vi hellere ville tage tilbage og nyde en stille dag indendøre. Først gik vi dog forbi de berømte Voodoo Dougnuts. Vi købte en hel kasse med 13 af de mest pimpede doughnuts der nogensinde er set. Det var vores lille gave til folkene i huset.


Vi brugte så resten af dagen på at drikke te, lægge puslespil og se serier på computeren. Sådan nogle dage skal der bare også til engang imellem!
Sarah og Matt der sidder over puslespil.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar